kontakt@ehandelsbladet.dk
onsdag, oktober 10, 2018
Webshop

10 konkrete råd til opstart af din første Webshop!

Kasper Laursen

Du går rundt med en drøm om at opstarte en E-commerce-virksomhed, men du ved ikke, hvad der er op og ned, du kan ikke kode, og du ved måske ikke lige helt, om din ide nu også holder i virkeligheden? Bare rolig, disse 10 konkrente råd gør dig både klar og motiveret til at opstarte din første E-commerce-virksomhed!

1.Just f***ing do it!

Ja, undskyld sproget, men mit første råd er meget simpelt; hvis du har en drøm om at opstarte en e-commerce-virksomhed, så drop undskyldningerne og kom i gang!


2.Lad det praktiske komme hen ad vejen!

Lad nu for gud skyld være med at køre død i tanker som:

Hvordan opretter jeg et firma?
Hvordan indberetter jeg moms?
Hvordan laver jeg et regnskab?
Skal jeg have en Revisor?

Hvordan pakker jeg mine ordre? 

Disse spørgsmål er fine spørgsmål, men er de vigtige lige nu? 
Nej… Det er alt sammen praktiske spørgsmål, der ikke har nogen relevans, før du har solgt dine første ordre – faktisk skal du først stifte virksomhed og momsregistrere dig, når du kan se at du kommer til at omsætte over 50.000 på et kalenderår. Så drop de hæmmende praktiske spørgsmål og koncentrer dig om den sjove del, nemlig at skabe dit koncept og din hjemmeside.


3.Find din webshop-niche, og forøg dine chancer for succes!

At finde en niche er som at snyde sig foran i køen! “Niche-produkter” var før i tiden ikke noget, man kunne bygge en fornuftig forretning på, men med over 3,4 millioner danskere, der handler på nettet, kan alt lade sig gøre! Det behøver ikke som sådan være et “niche-produkt” i den forstand, men indsnævr dit produkt, så undgår du at være i direkte konkurrence med de helt store spillere inden for dit felt og du minimerer risikoen for at drukne i mængden. 

Vil du for eksempel sælge tøj på nettet, så indsnævr dit koncept og specialiser dig inden for en “niche” – det kan i det her tilfælde være fair trade og organisk tøj, tøj til store kvinder, tøj til lave kvinde under 160cm, kun at sælge basic t-shirts, kun at sælge sorte jeans. Or whatever.. you get the point.

I tøjbranchen er der mange konkurrenter. Her hedder nogle af dem Zalando, Asos og H&M, så hvis du bare sælger tøj på nettet, vil du være oppe imod dem og 1000 andre konkurrenter, der ved mere end dig, har større makedsførings-budgetter end dig og er dygtigere end dig, sorry to say, derfor er det vigtigt, du specialisere dig.

Nu skitserer jeg lidt et eksempel, men hvis du selv er under 1,60 høj og altid er tvunget til at købe tøj i Børne-afdelingen, så er der nok andre end dig selv med det problem. De kan heller ikke købe deres tøj på Zalando, Asos og HogM. Derfor kan du ved at målrette din side mod netop dem med samme problem, og du vil her have en chance for ikke bare at drukne i mængden.

 

4.Vælg et brand og domænenavn der giver mening

Mit fjerde råd er at vælge et navn og domæne til din webshop, der giver mening i forhold til det, du sælger. Selv om det er fedt at finde et navn der lyder godt, så er det hverken nemt eller billigt at skabe brand navn. Den moderne forbruger på nettet er lynhurtig til at vurdere om det, de får smidt i hovedet, er noget de kan bruge til noget eller ej, og hvis du hedder altogingentingshop.dk har folk altså ikke tid til at undersøge, hvad det nu lige er, du sælger. Så kald din webshop for noget specifikt, der har med det du sælger at gøre!

 

5.Byg din webshop selv!

Der er mange fordele ved at bygge sin webshop selv. og jeg ved mange af jer allerede er ved at give op nu, men hæng lige på 2 sekunder – så svært et det faktisk ikke! 

Det er min påstand at alle, der vil, kan opsætte sin egen webshop i dag. Det kommer muligvis til at koste dig et par timer eller 10 med Youtube-video-guides før du er i mål, men til gengæld har du så en webshop, der har været, hvis ikke helt gratis, så meget tæt på og en webshop, som du har opsat og dermed ved hvordan fungerer, og hvor du retter i ting på siden, så du ikke skal betale hver gang, du skal have ændret småting.

Der er nok af webshop-systemer at vælge imellem, og det kan virke som en jungle, når man ikke ved noget om det. Men jeg vil særligt anbefale 2 systemer, som begge er til at gå til uden at kunne kode, og begge er gode systemer, der kan håndtere efterhånden rimeligt store webshops.

Shopify – Måske det letteste system at bygge sin webshop i, og det er en “hosted” løsning; det vil sige, at du ikke selv skal ud og finde et webhotel. Dog er det ikke gratis og kan godt gå hen og blive smådyrt – det kommer an på, hvor mange ekstra tjenester du skal have på, og hvor mange kunder du har igennem.

WordPress med Woocomerce – kræver lidt mere af dig, men er på ingen måde svært, men til gengæld er det både gratis at bruge og super fleksibelt, der findes et hav af temaer, templates og plugins der vil opgaven noget mere overskuelig – find et tema, der passer til dig, og ret til efter behov, så er du flyvende.

 

6.Få andres øjne på din webshop og brug dit netværk

Når du mener, din hjemmeside er ved at være klar til at modtage sine første kunder, så få lige et par ekstra øjne på din hjemmeside, inden du går i krig med markedsføringen: Få dine nærmeste venner og familie til at hoppe lidt rundt på siden og få lidt feedback, måske de finder fejl, du selv har overset. Når disse fejl så er rettet, kan du tage den skridtet videre og spørge i Facebook-grupper som “Iværksætter netværk” om nogle lige har 2 minutter til at kigge din side igennem, ofte kommer der god konstruktiv kritik og tips og tricks ud af dette. Din side skal ikke være perfekt inden du går i luften, for det bliver den aldrig alligevel, der vil altid kunne optimeres! Men det er vigtigt, at de goveste fejl elimineres.

Fortæl verden om dit projekt, brug dit netværk og fortæl om din nye webshop til familie, kollegaer, venner og bekendte. Jeg er sikker på, at de vil støtte op om dit projekt, så opret din webshop på de sociale medier og inviter folk og bed dem sprede ordet og følge med. Særligt Facebook og Instagram kan være effektive kanaler i Danmark. Alle burde kunne samle de første 100-200 mennesker, der kan bidrage til skabe nogle ringe i vandet for dig på de sociale medier.

 

7.Skab opmærksomhed om din webshop med Facebook annoncering!

Når du har fanget de værste fejl på hjemmesiden, er oprettet på Facebook og du har lavet dine første par opslag og gjort dit netværk opmærksom på dit projekt, så er du klar til at teste dit koncept med en såkaldt push-annonce på Facebook. I starten gælder det om at skabe opmærksomhed og kendskab til din webshop. Så længe du kan gå mere eller mindre i 0 med din webshop på at køre push-annoncer ud på Facebook, skal du bare give den gas. Hvis du har et godt produkt og levere en fornuftig service over for dine kunder, så skal de nok komme igen, så på sigt skal du nok tjene penge på dem!

 

8.Snak med andre webshop ejere!

Der er altid noget, du kan lære. Og den letteste måde at lære på har altid været at lære fra folk, der forstår din situation og selv har været der. Hvis ikke du kender nogle webshop-ejere, så findes der heldigvis Facebook Communities for den slags her kan nævnes “Iværksætter netværk” og “E-købmænd nørder – den hårde kerne;)” følg med på disse grupper og spørg, hvis der er noget, du ikke selv kan finde svaret på. Følg med i trådene og bliv klogere!

 

9.automatiser interne processer!

Når du har en webhop, der kører og har salg, så sørg hurtigst muligt for at optimere og automatisere dine interne processer – her mener jeg, at du som ejer af en webshop skal få alt det praktiske til at køre så let og hurtigt som muligt, så du som ejer kan koncentrere dig om den vigtige del; nemlig at markedsføre din virksomhed og skaffe flere salg!

 

10. De 5 vigtigste optimerings punkter i min bog!

Du er aldrig “færdig” med din webshop, der vil altid være ting, du kan optimere, både på selve webshoppen men også med din markedsføring, du kan altid lære noget nyt, og du kan altid blive dygtigere! Her er 10 af de punkter, der efter min mening burde være nogle af de første, du optimerer på i prioriteret rækkefølge. Alle udtryk, der er skrevet tykke bøger om, og du helt sikkert kan læse mere om her på siden. Men gå nu først i gang med disse punkter, når din webshop kører og har fået de første salg igennem, så du ikke kører død i det. Som sagt er det optimerings-punkter og ikke absolutte nødvendigheder for at få en kørende webshop!

1.Facebook retargeting
-kunder, der har handlet hos dig før eller har været på din side, har større tendens til at handle med dig, og er nogle af de billigste kunder du kan få. Så hvis du ikke allerede har opsat dette via Facebook pixel på dit site, så er det bare med at komme i gang. Læs her, hvordan du nemt og hurtigt opsætter Facebook Pixel. 

2.Emai-lmarkedsføring
-Det kan virke gammeldags for nogle at sende mails, men folk, der modtager dine mails, er som udgangspunkt folk, der har valgt at få dem, og hvis du bruger mail rigtigt, kan du få billige konverteringer ud af e-mail-markedsføring. Så start med at få indsamlet nogle e-mails.

3.Onpage optimering
-Optimer dine landingssider,så de er overskuelige og interessante, så dine kunder får lyst til at blive på siden og ender med at konvertere. Ind for Onpage-optimering er der mange begreber, der hver især er en videnskab i sig selv; de vigtigste er i min bog Bouncerate, time spend, konverteringsrate og page load time, alle punkter du kan optimere via små ændringer på dit site.

4.SEO
-SEO eller søgemaskineoptimering er et spændende emne, fordi det kan give dig vedvarende og gratis trafik fra søgninger på Google og andre søgemaskiner. Hvis du gør det rigtigt, kan det også være værdifuld trafik. Hvis du har fulgt rådet længere oppe i postet omkring at opbygge din webshop omkring en niche, vil en af de lavest hængende frugter inden for SEO være de såkaldte longtail søgeord, der ofte vil være længere specifikke sætninger, der vil konvertere godt, hvis du har valgt de rigtige.

 

Takeaways



  • Kast dig ud i det!
  • Glem alle de hæmmende praktiske spørgsmål til at starte med!
  • Find en niche; det er nemmere at være kundernes fortrukne, når der ikke er nogle konkurrenter!
  • Find et navn, der hurtigt giver forbrugeren en indikation af, hvad du laver!
  • Alle kan bygge en webshop selv, og fordelene ved at vide hvordan siden er opbygget er store!
  • Brug dit netværk og gør opmærksom på dit projekt, det holder dig til ilden, og det giver dig et lille skub i starten!
  • Hvis du går i 0, men opbygger kendskab til din webshop, så skal du nok komme til at tjene penge, bare hæng i!
  • Lær af dine kollegaer/konkurrenter!
  • Du er aldrig færdig, og der kan altid optimeres! (Se de i min verden 5 vigtigste optimeringspunkter i punkt 10)
Kasper Laursen
indehaver og stifter af internetsuccesen www.Citatplakat.dk, samt ejer af www.Hipd.dk. Sidder til daglig som CMO for de to plakatbrands, der samlet følges af over 120.000 danskere på de sociale medier! En ægte E-handels- og online markedsføringentusiast, med særligt fokus på SoMe strategier, Facebookmarkedsføring og SEO.