kontakt@ehandelsbladet.dk
søndag, februar 11, 2018
Webshop

Online krypto-iværksættere går hård tid i møde

Mens kurserne på de forskellige kryptovaluater stadig rasler op og ned, går krypto-iværksættere modgang i møde.

 

Udover en række ledende bankfolk, går nu også Facebook i krig mod Bitcoins og de andre nytilkomne valutaer. Al annoncering for de nye valutaer er bandlyst på Zuckerbergs medie. Sådan lød meldingen i begyndelsen af det nye år, hvor Facebook kalder kryptovaluta for både misvisende og vildledende.

 

I Facebooks annonceringspolitik står det klart:

 

Ads must not promote financial products and services that are frequently associated with misleading or deceptive promotional practices, such as binary options, initial coin offerings, or cryptocurrency.

 

(Annoncer må ikke promovere finansielle produkter og services, som ofte associeres med misvisende eller vildledende praksis som binære optioner, kapitalrejsning ved udstedelse af digital token eller kryptovaluta, red.)

 

Flere danske iværksættere har allerede vovet sig ud og etableret onlinetjenester eller webshops omhandlende kryptovaluta.

 

 

Fortsætter trods modgang

 

Virksomhedsdrift associeret med kryptovalutaer kræver derfor hjertet med for at kunne modstå den stormende modstand. Og hjertet med har 27-årige Emil Jørgensen fra Odense, som driver hjemmesiden Unikoda – en webshop, der forhandler kryptovaluta som var det tøj, elektronik eller malerier. Her kan du tilføje din foretrukne kryptovaluta til kurven og fortsætte ufortrødent, mens dine nye valutaer overføres til din wallet (online pung til opbevaring af kyptovaluta, red.).

 

Trods en bortvisning med annonceringen fra Facebook fortsætter han sin webshop med et idealistisk mindset:

 

”Bitcoin er symbolet på den ultimative finansielle frihed. Ingen stat, bank eller anden tredjepart har kontrollen,” siger han.

 

Set fra e-handelsinteresserede øjne, er de nye produkter på onlinemarkedet interessante og lærerige. Og innovationen må siges at berette om en øget konkurrence ved nethandel. Konkurrencen er i mange områder af e-handel blevet så hård, at kun store giganter kan overleve. Og det skyldes både Adwords-priser, konkurrencen om førstepladsen i søgemaskinerne og evnen til at tilbyde kunden de laveste priser.

 

I stedet for at hoppe ind i mængden, spidse albuer og forsøge sig i den intense konkurrencer, går flere iværksætter mod innovative veje. Om det så er Emil Jørgensen med en kryptovaluta-webshop eller to unge iværksætter, der sælger egne møbler på deres webshop.

Kasper Friis
Indehaver og stifter af Ehandelsbladet.dk og redaktør herpå. Stor interesse og kærlighed for e-handel og dets mange muligheder. Arbejder til daglig hos Friis Online.