kontakt@ehandelsbladet.dk
fredag, januar 19, 2018
Webshop

Stripe vil give dig flere mobile kunder med ny satsning

Stripe
Foto: Stripe

Stripe forsøger med en ny lancering at forbedre konverteringsraten på mobilen. Elements, som Stripes nye lancering hedder, sikrer webshopejerne og deres kunder sikker kortbetaling, samt responsiv og moderne mobiltilpasning.

Trods årstallet er 2017, og vi alle render rundt med smartphones i lommen, falder langt størstedelen af mobilbrugere stadig fra de danske webshops. Undersøgelser foretaget af Stripe viser, at tre ud af fire annullerer købet på mobilen – selv efter de har tilføjet produkterne til kurven og klikket mod betaling.

 

En omfattende Amazon-analyse af de top-100 mest populære danske webshops sætter to fede streger under problemet med at håndtere mobile betalinger. Her havde 72 webshops mere end tre fejl i deres checkout, de manglede automatisk udfyldning af felter og tilbyder ikke et numerisk tastetur på mobilen, når kortnummeret – og andre tal – skal indtastes. Altså forstyrrende elementer, som skræmmer mobilbrugerne væk

 

Den mobile del af e-handel skriger derfor på forandringer. Og Stripe forsøger at hoste op med en løsning med deres nyeste sats: Elements, som med en byggeklods-mentalitet vil lade webshopejere skræddersy deres egen betalingshåndtering ved mobile brugere.

 

Målet for Stripe er at hjælpe sine kunder med at konvertere flere mobile besøgende til betalende kunder. Det vil de gøre ved at gøre din betalingsløsning responsiv, lade dig tilpasse den til mindste detalje og øget automatisering. Alt sammen med det formål at sikre dine besøgende en gnidningsfri mobilbetaling.

 

Mobilbetaling betyder mere

 

Den årlige analyse af dansk e-handel, som DIBS, Nets, foretager, viser, at 27% af alle ordrer på varer kom fra smartphones. Og mobilen bruges også hyppigt som betalingsform. Danskerne finder nemlig MobilePay som værende den nemmeste og hurtigste betalingsmetode. Faktisk fortrækker hele 27% af danskerne at bruge MobilePay, når de handler online i 2017.

Kasper Friis
Indehaver og stifter af Ehandelsbladet.dk og redaktør herpå. Stor interesse og kærlighed for e-handel og dets mange muligheder.