kontakt@ehandelsbladet.dk
tirsdag, oktober 30, 2018
Webshop

Webbureau: Det skal ikke være pænt – det skal virke!

Grafikr

Ved havnen i Randers ligger et webbureau. Navnet er Grafikr ApS, og betegnelsen er et såkaldt datadrevet bureau. Virksomheden har lidt over et år på bagen, men der har været rigelig tid til vækst, ansættelser og udvikling. 

Æstetik versus funktionalitet. Et valg, som det randrusianske webbureau har truffet på forhånd: De vælger funktionaliteten.

Der er helt sikkert nogle, der vil gøre det anderledes og fokusere på avanceret design – men hvis ikke det virker, er det ubrugeligt,” fortæller Kiranan, der står som salgsansvarlig i virksomheden. Han forklarer, at det grafiske design skal passe til målgruppen og adfærden; det er ikke nok, at det bare ser godt ud.

Funktionaliteten er afgørende for det lille webbureau, hvorfor de holder et skarpt øje på data. Derfor tager de flere værktøjer i brug for at kunne analysere og fortolke de data, de bruger: Google Analytics, Shopify-dashboard og Hodjar er nogle af de analyseværktøjer, der gør det muligt at forbedre et website, fortæller Kiranan.

 

Fire ansættelser første år

Kiranan startede Grafikr med Erik, som i dag er marketingansvarlig. De var tidligere gymnasiekammerater og konkurrenter, hvor de sad sammen i gymnasiet og konkurrerede om de samme kunder.

“Vi sad sammen i gymnasiet og konkurrerede om de samme kunder, lavede grafik, så det var én stor konkurrence,” fortæller medstifter Kiranan.

Efter gymnasiet gik Kiranan fuldtid med eget webbureau, mens Erik valgte at rejse i tre måneder.

“Det var en fordel for mig, fordi jeg høstede nogle af Eriks kunder,” fortsætter Kiranan, men tilføjer, at ensomheden kunne blive kedsommelig:

“Hver gang, der skete noget fedt, delte jeg det kun med mig selv.”

Derfor så den fuldtidsarbejdende Kiranan en mulighed i at kontakte hans tidligere konkurrent, som snart vendte hjem fra ferie. Det endte med, at de sammen stiftede Grafikr ApS.

Senere kom Anders med på vognen, og han står i dag som ansvarlig for det grafiske – han er også blevet partner.

Yderligere tre mennesker er med; en SEO-nørd, en ekstern IT-supporter og en udvikler, som har en unik historie.

“Han (udvikleren, red.) havde aldrig haft et job før – og han var spiludvikler. Men vi mærkede hans gåpåmod, hvorfor vi indgik en aftale om et 8-ugers praktikforløb, hvor han skulle omdannes fra spiludvikler til webudvikler. Han fik en månedsopgave, som han færdiggjorde efter kun tre dage. Det var helt vanvittigt.”

Sådan forklarer Kiranan historien om den nyansatte udvikler.

 

“Vi bruger kun content marketing”

At markedsføre et bureau er anderledes end en webshop. Derfor er content marketing nr. 1 på listen – det er dét, som danner grund for bl.a. Facebook-annoncer hos det et år gamle webbureau.

“Vi kører aldrig tilbudskampagner, fordi vi ikke har en fast pris. Når vi laver online markedsføring er det kun content marketing. Det handler om at uddele viden,” fortæller Kiranan.

Men i højeste grad bygger markedsføringen på word-of-mouth-princippet, som kun kommer ved tilfredse kunder, fortsætter han:

“Vi laver intet opsøgende salg og har aldrig gjort det. Vi lever på anbefalinger, og det er vi glade for. Det den måde, vi vokser på: Vi laver resultater, som folk er glad for.”

 

Startede med at arbejde gratis

Det grafiske eventyr for Kiranan begyndte, da han havde sin egen webshop. Han var for nærig til at betale for grafik, hvorfor han ville gøre det selv. Lektionerne var på YouTube og ved bare at prøve sig frem og have det sjovt med det.

“Men så tænkte jeg: Det her kan jeg tilbyde til andre også,” siger han.

Derefter tilbød han sine arbejdstimer gratis ud til Facebook-netværket, så han kunne tilegne sig nogle referencer. Og det fik han.

Snart begyndte folk at henvende sig ham med det formål, at de ville betale for at komme foran i køen.

“Derefter begyndte flere at flere folk at betale penge for det, hvorefter jeg valgte at stifte mit eget grafiske bureau,” forklarer han.

 

Bruttoresultaten endte i 2016 på 290.000 kroner, hvilket ser ud til at blive væsentlig større i 2017-regnskabet, når væksten har så forrygende siden begyndelsen.

Kasper Friis
Indehaver og stifter af Ehandelsbladet.dk og redaktør herpå. Stor interesse og kærlighed for e-handel og dets mange muligheder. Arbejder til daglig hos Friis Online.