Category Archives

13 Articles

Iværksætteri/Marketing/Nyheder/Økonomi

Gør drømmen om eget iværksætteri til virkelighed

Posted by Redaktør on
Gør drømmen om eget iværksætteri til virkelighed

Gennem livet går mange mennesker ofte med en god idé og en drøm om at starte op som selvstændig. Det er dog de færreste, som får gjort denne drøm til virkelighed. Frygten for at slippe de kendte, daglige rutiner og frygten for at springe ud i det uvisse og måske fejle, holder mange tilbage fra at udvikle på den måske geniale idé, de går rundt med.

Er det også sådan drømmen om at blive iværksætter skal ende for dig? Nej, vel? Det ville i hvert fald være en stor skam! Du skal da have gjort din drøm om eget iværksætteri til virkelighed. Læs derfor med her, og få gode begyndertips til hvordan du får taget første skridt i retning mod at blive din egen chef!

Overvind frygten, og tag hul på eventyret

Den største årsag til at mange mennesker ikke kommer i gang med det iværksætteri, som de går og tænker på, må siges at være frygten for at fejle. Der skal ikke lægges skjul på, at det er en stor risiko at starte sit eget op. Muligheden for at det ikke bliver en succes er tilstede, men ved du hvad? Det er muligheden for at blive en stor succes også! Pointen er, at hvis ikke du tager første skridt, ja, så kommer du ikke i gang med at få den succesfulde virksomhed, du drømmer om.

Første skridt mod at gøre drømmen om eget iværksætteri til virkelighed er derfor at overvinde din frygt. Når du først har gjort det, er det kun dig selv der holder dig tilbage.

modig iværksætter

Hav helt styr på dine mål og din vision, før du går i gang

En fejl mange iværksættere begår i starten af et iværksætteri-eventyr er at kaste sig hovedkulds ud i iværksætteriet. Det er helt forståeligt fristende at gå i gang med at iværksætte med det samme, men for din egen skyld er det en rigtig god idé lige at klappe hesten.

Starter du nemlig dit iværksætteri op uden først at have nogen som helst anelse om hvor du vil hen, er der større sandsynlighed for at det går galt for dig. Det er derfor en rigtig god idé først at sætte dig ned og få skitseret dine mål og din vision for dit iværksætteri ned. Lav en reel plan, som du kan overholde – også økonomisk. Så har du meget større chance for at få succes, når du faktisk går i gang!

Benyt dig af andre iværksætteres erfaring fra opstartsfasen

Har du ikke prøvet at bygge et iværksætteri op fra bunden før, er det kun naturligt at det kan føles som noget af en udfordring. Derfor kan det være en god idé for dig at tage og benytte dig af andre iværksætteres erfaring fra deres opstartsfase.

Mange succesfulde iværksættere har senere skrevet deres personlige erfaringer ned. Tag et kig på disse, og tag ved lære af hvad dine forgængere har erfaret og oplevet. Derved kan du undgå mange klassiske begynderfejl, som i værste tilfælde ville have kostet dig dyrt.

Iværksætteri/Marketing/Nyheder/Økonomi/Produkter

Digital marketing som virker

Posted by Redaktør on
Digital marketing som virker

I dag er der mange former for online markedsføring, som alle hver især appellerer til forskellige målgrupper. At skabe digital marketing, som er rettet mod sin målgruppe, er vigtigt i markedsføringen af en moderne virksomhed. Vil man ramme sin målgruppe, ja, så må man være der, hvor målgruppen er.

Alligevel er der mange, som mener at digital marketing er noget af et mysterium. Men er det virkelig sandt? Det er sagtens muligt at skabe digital markedsføring, som virker. Læs med, og find gode råd til hvordan du kan få digital markedsføring til at spille i din virksomhed.

Kend din målgruppe, og mød den der, hvor den er

Digital marketing er en interessant størrelse, da det aldrig før har været nemmere at kommunikere direkte med sin målgruppe. At få succes i sin markedsføring bliver på denne måde en hel del lettere – og det på en betingelse. For at nå sin målgruppe, er det nemlig nødvendigt at kende den ud og ind.

For at tage et eksempel, så prøv blot at forestille dig, at du sælger et produkt, der appellerer til 14-17-årige teenagepiger. Ville du fare ud og bruge hele dit markedsføringsbudget på bannerreklamer på en side om eksotiske krybdyr? Nej, vel – og hvorfor det? Fordi du er klar over, at du har bedre chancer for at ramme din målgruppe et sted, hvor den faktisk opholder sig.

Hvad så med at markedsføre til denne målgruppe på tv-kanaler? Nu blev det straks sværere! Har du godt kendskab til din målgruppe, er det nok heller ikke her du vil lægge dine reklamekroner. Nej, vil du ramme målgruppen teenagepiger på 14-17 år, får du nok en hel del større succes ved at markedsføre på de sociale medier, som er populære for tiden. Ja, med godt målgruppekendskab kan du formå at møde din målgruppe, der hvor den er.

målgruppeanalyse

Gør det nemt for kunden at kontakte dig

Det smukke med online reklamer og digital markedsføring er, at det gør det let for kunden at interagere med dig. I modsætning til eksempelvis en reklame ved et busskur, kan din målgruppe komme direkte i kontakt med dig via digital markedsføring – blot ved hjælp af et enkelt klik. At komme i kontakt med dig er altså super nemt for dine kunder, men du kan også gøre noget for at det bliver endnu lettere. Hvad?

Lige meget hvor god og appellerende en digital markedsføring du får skabt, vil de fleste potentielle købere højst sandsynligt give op midtvejs, hvis ikke du selv gør noget for at det er let at komme i kontakt med dig. Det kræver at du skaber dig en hjemmeside, som er overskueligt, let at finde rundt på – og vigtigt af alt: hurtig.

Når kunden ikke bliver afbrudt i sin købsproces undervejs af irriterende, små udfordringer, så er sandsynligheden for at der bliver foretaget et køb meget større. Vil du derfor have succes med online markedsføring, er det vigtigt at din virksomhed er synlig online og nem at finde frem til. Og så vil kunderne kunne kontakte dig nemt!

Iværksætteri/Marketing/Nyheder

Sådan får du succes med SEO i din virksomhed

Posted by Redaktør on
Sådan får du succes med SEO i din virksomhed

Online markedsføring er en helt ny kategori af markedsføring at begive sig ud i for de fleste virksomheder. Alligevel viser mange cases, at online markedsføring er en af de bedste måder at nå ud til forbrugerne på i dag. Vil man i gang med at udnytte mulighederne for online markedsføring noget mere i sin virksomhed, behøves man heller ikke stå alene med det. Der er nemlig gode muligheder for at få succes med den online markedsføringsform SEO, når blot man får den rette hjælp på vejen. 

Hvad er SEO?

Befinder man sig i markedsføringsverdenen, vil man nok støde på begrebet SEO før eller siden. SEO er en forkortelse, og står for Search Engine Optimization – på dansk søgemaskineoptimering.

Når det kommer til online markedsføring, er der mange forskellige markedsføringsformer at tage hul på. Der kan reklameres via reklamer på sociale medier, bannere på forskellige hjemmesider eller ved at købe sig til en god placering på i en søgemaskine, eksempelvis Google. Og så er der SEO.

SEO er markedsføring, hvis opgave er at gøre din hjemmeside let tilgængeligt for forbrugerne, og at opfordre til køb. Ved at udnytte søgemaskinernes algoritmer vil SEO nemlig være med til at gøre din hjemmeside synlig højere oppe i Googles søgeresultater. Jo højere oppe din hjemmeside ligger, jo flere besøgende.  Vil du gerne have flere ind på din hjemmeside, og flere til at lægge en ordre, ja, så er det altså SEO, du skal tage fat i.

seo strategi

Skab succes med søgemaskineoptimering

Søgemaskineoptimering er sagtens noget, som du selv kan lave. På nettet findes der mange udførlige guides til hvordan du kan SEO-optimere din hjemmeside. Har du tiden, kan du nemt gå i gang med at få optimeret din hjemmeside.

Det kan dog godt være en fordel at få et professionelt firma, som har styr på det til at tage et kig på det for dig. SEO har nemlig rigtig, rigtig stor betydning for dit samlede online salg, og derfor ønsker du naturligt også at få lavet optimeringer, som bare sidder i skabet.

Hiv derfor fat i en konsulent, hvis du vil sikres succes med SEO. Når det så er sagt, er der også meget du selv kan gøre. Sørger du for at din hjemmeside kører over en hurtig server, bliver det både lettere for brugere og for Google at læse din hjemmeside, og placere den i søgeresultaterne. Er den derudover spækket med de ord, som folk søger på når de vil købe dit produkt – er du for eksempel cykelhandler, kan du sørge for at søgeord som ’cykler, ny cykel, damecykel, el-cykel, bycykel’ optræder på din hjemmeside. Skal det være ekstra godt, kan du også skabe en side på din hjemmeside, som indeholder blogindlæg omkring de produkter, du sælger. Her er der nemlig rige muligheder for at kunne lave succesfuld SEO – og hvis du ikke selv har mod på at forfatte blogindlæg, kan du jo altid betale dig fra at lade eksperter gøre det for dig.